Drivhuset/Urtehaven.

 

Grønt fra egen have smager bedst.

 

 

Det starter allerede først i januar med frø og kartofler. De tidligste sorter kan lægges til forspiring og visse frøsorter kan startes op indenfor. Hvad angår frø kan sorter blive udsolgte, så tøv ikke med at købe, de kan sagtens holde sig.

Til årets første solstråler findes specielle sorter af salat, spinat og radisser, så man kan nå en høst før drivhuset fyldes med det traditionelle.

De tidligste forårs måneder er bedste tid for plantning af frugttræer, frugtbuske, flerårige krydderurter m.m.

Når varmen kommer, kommer også tomater, agurker, peber, squash og auberginer til drivhuset og kål- og urter til udplantning. Plantesække, gødning, kapilærkasser m.m. findes selvfølgelig også.

Citrusfrugterne, f.eks. citron, appelsin og mandarin findes også i planteskolen. De trives godt i havestuer og smager fantastisk godt. Husk at gøde med speciel citrusgødning.

August er bedste tid for nye jordbærplanter, og efteråret er igen bedste plantetid for alle de flerårige frugttræer og buske.
Hindbær plantes først i november, hvis de er barrods.

Karse, persille, kattegræs m.m. sælges året rundt.

Drivhuset.

Langeskov Planteskole har aldrig fattet mod til at sælge selve drivhuset, men alt der kan vokse i drivhuset, og hvad der skal bruges til dette, kan købes her.

Vi har i øjeblikket udstilling af drivhus og orangeri fra Pavillon Danmark.

Det starter i det tidlige forår med de specielle frøsorter, der er spec. egnet til tidlig dyrkning i drivhuset. Man kan derved få radiser, salat m.m. længe før normalt.

Udover de traditionelle drivhusplanter ( tomat og agurk) sælges melon, auberginer, squaz og typer af chilli.

Specielt til drivhuset sælges også roser, der er yderst gode til afskæring. Det giver en blomstrende oplevelse, og man må jo ikke glemme at mange sommerblomster, citrusplanter og de mere eksotiske planter nyder det varme klima i drivhuset.

En nyttig og miljørigtig vare er det der kaldes nyttedyr. Det er biologisk bekæmpelse af utøj der til tider er svære at undgå i drivhuset ( og såmen også i stuen.) Den lever af f.eks. spindemider og vil være aktiv så længe der er dyr at leve af. På denne måde kan tomater, agurker m.m. spises med god samvittighed.

Nyttedyrene bestilles her i butikken men sendes til hjemmeadressen. Der er fyldig brugsanvisning med.

Et par solvarme tomater, lidt salat og radiser der lige er taget op af jorden er dejlige smagsoplevelser.
At dyrke sine urter og grøntsager selv er en fornøjelse. Planlægningen, disponeringen af jord og anlæggelsen involverer hele familien.

Urtehaven.

Frøsortimentet bliver større og mere spændende for hvert år og sæsonen kan strækkes over mange måneder. Vi udleverer gratis et dejligt katalog så man i ro og mag kan sidde hjemme og studerer, hvad urtehaven dette år skal byde på.
Jordforbedring, gødning, kompostfremmer og f.eks. kompostorme er nyttige produkter når urtehaven skal give det bedste udbytte og selvfølgelig er udvalget stort.

Der sælges også salat, porre, kål, purløg m.m. i bakker, så man ikke selv skal så dem, men kan plante dem ud med det samme.

Urtehaven bruges også som snithave. Friske buketter fra haven er dejlige, og sår man selv kan farverne varieres år for år. Af gode snitblomster kan nævnes Solhat, Enkeblomst, Solsikke, Statise, Asters og Morgenfrue.

Glem ikke børnene i haven. Alt  i haveredskaber, handsker og gummistøvler fås i butikken.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld

Læs mere om

Læggekartofler
Læggekartofler
Læggekartofler .  Kartofler. Det er tid til at få lagt... Se mere
Planter til drivhuset.
Planter til drivhuset.
Det er tid til drivhusplanter. Vi har følgende sorter tomater: Aranka, Chokolate,... Se mere