Krukker, potter, skjulere mm. på planteskolen

Ude på planteskolen har vi altid et stort udvalg af havekrukker, skjulere, fletkurve og meget mere. Vores havekrukker er altid frostsikre og kan fås i mange forskellige størrelser og farver. Udvalget af havekrukker ændrer sig hele tiden og det er meget få slags vi fast har. Vi vil altid have nogle letvægtskrukker, men størstedelen vil være frostsikre lerkrukker. 

 

Tips til plantning i krukker:


Krukken har hul i bunden for vandet hele tiden kan drænes væk. Start med at fylde leca eller lign. i bunden af krukken så den efterfølgende pottemuld aldrig kommer ned til hullet. Jo bedre pottemuld jo lettere pasning og flottere blomster. Tilsæt gødningstabletter eller vand jævnligt med flydende gødning, så planterne trives, får farve og sætter mange knopper.

Er krukken plantet til med haveplanter, som kan stå ude hele året, er det vigtigt at huske vandingen også om vinteren. Generelt udtørrer krukker hurtigere end man lige regner med!!

 

Til stueplanter, eller andre indeplanter, har vi altid et stort udvalg af mindre og lidt finere krukker, skjulere eller fletkurve, samt underskåle til. De er ikke frostsikre og er beregnet til at være inden døre. Ligesom med havekrukker, ændrer udvalget sig, og der kommer hele tiden nye hjem. 

 

Så kom ned i butikken og kig, der er altid masser at vælge i mellem. 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld