Vi har mere end du lige tror.
Frostsikre havekrukker.
Enhver terrasse pyntes med krukker sommeren igennem. Plantes krukkerne rigtigt til klarer de let vinteren, og krukkerne kan være en fornøjelse hele året rundt. Udvalget varierer i farver, modeller og størrelser, så der er altid lidt for enhver smag.
Tips til plantning i krukker:
Krukken har hul i bunden for vandet hele tiden kan drænes væk. Start med at fylde leca eller lign. i bunden af krukken så den efterfølgende pottemuld aldrig kommer ned til hullet. Jo bedre pottemuld jo lettere pasning og flottere blomster. Tilsæt gødningstabletter eller vand jævnligt med flydende gødning, så planterne trives, får farve og sætter mange knopper.
Er krukken plantet til med haveplanter, som kan stå ude hele året, er det vigtigt at huske vandingen også om vinteren. Generelt udtørrer krukker hurtigere end man lige regner med!!
Gaveartikler.
Alt kan selvfølgelig bruges til gave, men vi pynter op med spændende trendting mellem potter og skjulere.
Til højtiderne er udvalget særdeles stort, og man kan altid blive inspireret til en anderledes gave til værtinden, veninden eller såmen sig selv!!
Gaver såvel som blomster pakkes ind efter ønske i cellofan eller gavepapir
Vand i haven.
Rislende vand giver liv i haven. Havedamme, åer, vandkar, fuglebade m.m. er med til at skabe dejligt fugleliv.
Vi har et stort udvalg i vandplanter, bassinfolie, pumper, filtre, og selvfølgelig forslag til beplantning omkring bassinet.
Udover foder til guldfisk forhandler vi specielt foder til stør og koikarper.
Fiskene fodres ikke i de kolde perioder. Fodringen starter når vandtemperaturen er omkring de 10 grader. Giv ikke for meget foder. Hvad fiskene har spist på 10 min. er rigeligt.